
Om mig
Jeg blev færdiguddannet kropsterapeut fra B:A:M i september 2023. Jeg startede op som behandler tidligt i uddannelsen og har derfor flere års erfaring bag mig.
Ud over kropsterapi uddannelsen har jeg flere uddannelser indenfor yoga og har brugt størstedelen af de sidste 10 år på at undersøge sammenhæng mellem krop, sind og sjæl.
​
-
B:A:M Education
-
Hatha Tantra Yoga Teacher Training
-
Womens yoga, bodies, health and spirituality
-
Intuitivt lederskab
-
Kandidatgrad i Statskundskab (cand.scient.pol. KU)
-
Bachelor i Offentlig Administration på RUC
Min rejse mod mig selv
Jeg har selv levet størstedelen af mit liv uden at lytte til min krop. Mine valg og handlinger var i høj grad styret af kulturelle normer og forventninger, fremfor hvad der føltes sandt for mig.
​
I slutningen af 20’erne kunne jeg tjekke af på alle bokse, jeg havde lært var vigtige: jeg havde en god karriere som statskundskaber med jobs i ministerier og direktionssekretariater, masser af venner, en kæreste og spændende interesser.
​
Men indeni føltes noget ikke godt. Der manglede noget, uden at jeg kunne sætte fingeren på hvad. Fra min yogapraksis vidste jeg, at livet kunne føles anderledes - og jeg besluttede mig for at finde ud af, hvordan jeg kunne bringe den indre tilstand frem i min hverdag.
​
"Jeg er i dag langt højere grad styret af selvkærlige valg og egne behov fremfor dét, jeg føler jeg “bør” eller “skal”."

Jeg startede ud med at søge løsninger gennem ændringer af mine ydre omstændigheder. Jeg skiftede jobs, jeg flyttede, afprøvede forskellige sociale miljøer og jeg tog på en lang rejse uden returbillet for at undersøge, om andre kulturer passede mig bedre. Men min indre tilstand fulgte (sjovt nok) med mig.
​
Samtidig søgte jeg svar ved at se indad igennem spiritualitet og yoga, og her fik jeg mange smukke og dybe indsiger. Men når jeg vendte tilbage til min hverdag, oplevede jeg stadig de samme udfordringer, og havde svært ved at integrere teknikker og filosofien bag yoga i min dagligdag.
​
Jeg røg hurtigt tilbage i tankemylder, negative tanker om mig selv eller andre samt svært ved at træffe beslutninger og stå ved mig selv.
​
Det var først da jeg begyndte at forstå og arbejde med mit nervesystem og min underbevidsthed, at jeg kunne skabe den indre ro og tillid i min dagligdag, som jeg savnede.
I dag lever jeg et ganske anderledes liv end for 10 år siden. Jeg er i langt højere grad styret af selvkærlige valg og egne behov fremfor dét, jeg føler jeg “bør” eller “skal”.
​
Fra at have fokus på karriere og at præstere, vægter jeg nu ro og nærvær langt højere. Jeg har indrettet min hverdag på min egen måde, så jeg har masser af tid sammen med min lille søn Vitus på 3 år.